HOME

LOVE YOURSELF #1

yesterday-i-was-wearing31

Her kommer mit mest personlige indlæg til dato. Petra har givet mig lyst til at åbne mig op, så det gør jeg nu. 

“PETRA ELSKER SIG SELV”, er en fantastisk dokumentar, der er i gang på DR lige nu, den handler i bund og grund om, at Petra vil finde ud af om hun vil blive et gladere menneske af at tabe sig, og det er det jeg gerne vil skrive lidt om.

Jeg har faktisk mødt Petra for flere år siden i min tid som skiguide, hvor vi arbejdede for samme rejseselskab. Jeg kan huske at jeg syntes hun var vildt smuk, og hun virkede til virkelig at hvile i sig selv. Så da jeg så 1. afsnit i denne dokumentar, så blev jeg virkelig chokeret over, hvor dårligt selvværd hun har.

Det siger jo virkelig noget om, at man aldrig ved, hvordan andre har det med sig selv. Jeg bliver ret trist når jeg ser serien, både på Petras vegne, men også på mine egne, fordi jeg kan sætte mig ind i, hvordan det er at have det dårligt med sin egen krop. Derfor vil jeg gerne fortælle en historie om, at man ikke nødvendigvis bliver glad af at blive tynd, men at man faktisk kan ende med at få det meget værre. Jeg vælger at være åben omkring det nu, fordi jeg ikke længere er i det, og endelig har fundet en god balance i mit liv.

DEL 1.

Da jeg gik i folkeskole var jeg lidt overvægtig indtil omkring 7. klasse, hvor jeg tabte mig på en naturlig måde. Problemet var bare, at selvom jeg faktisk blev ret tynd, så kunne jeg stadig ikke se mig selv i spejlet og tænke at jeg var fin nok. Jeg følte mig stadig tyk, og mit selvværd og min selvtillid var ikke steget samtidig med vægten var faldet, som man ellers kunne tro det ville fungere.

Jeg begyndte dog at fokusere lidt mindre på det, lige indtil jeg startede på Handelsskole som 17 årig, hvor der pludselig var virkelig meget fokus på udseendet. Her kom det hele tilbage igen, bare gange 100. Mit liv kom til at dreje sig om min vægt og min krop, det var min krops skyld, hver gang noget ikke gik som det skulle. Løsningen var altid at jeg bare skulle tabe mig. Hvis jeg bare bliver tynd nok, så får jeg en skøn kæreste, hvis jeg bare bliver tynd nok, så får jeg det perfekte job, hvis jeg bare bliver tynd nok, så kan jeg begynde at koncentrere mig om studiet igen. ALT bliver godt, hvis jeg bare bliver tynd nok.

Problemet var bare, at jeg var så fokuseret på at tabe mig, at jeg ikke kunne tænke på andet end mad. Jeg begyndte at gå op i, hvor mange kalorier der var i alting, og så gik det galt. I starten kastede jeg kun op når, jeg havde spist noget der indeholdte for mange kalorier, hvis jeg f.eks. skulle spise hos andre. Det startede med en gang i mellem, og endte med at blive til mindst et par gange om dagen, at maden kom op igen, og ofte efter hvert eneste måltid.

I samme periode stod jeg også hver eneste dag i fitness centeret på en step maskine i 2 timer, og havde inden det, taget nogle latterlige ulovlige slankepiller, som jeg havde fundet en måde at få fat på online. Jeg var fucking ligeglad med om jeg kunne få hjertestop af dem, min største frygt var at blive tyk, ikke at dø.

Alt dette gjorde selvfølgelig også, at jeg fik skubbet en masse dejlige mennesker væk fra mig, jeg havde svært ved at skulle lave aftaler med andre, min hjerne fokuserede ikke på andet end at jeg skulle blive tynd. Der var hele tiden en stemme der sagde, at jeg skulle passe på med at lukke folk ind, så de kunne se hvad jeg havde gang i. Tænk hvis der var nogen, der ville prøve at stoppe mig.

En dag fik jeg dog selv nok.

Det gik op for mig at jeg var helt alene. Jeg var på det her tidspunkt 21 år, jeg var skinny og mere ulykkelig end nogensinde før. Jeg sad alene på et værelse i København, hver eneste aften og lavede mavebøjninger mens jeg så fjernsyn eller kiggede på tynde hollywood stjerner på nettet. Jeg vejede på det tidspunkt omkring 42 kg (13 kg mindre end jeg gør nu) Og jeg havde jo ikke fået alt det, som jeg havde bildt mig selv ind jeg ville få, hvis bare jeg blev tynd nok. Der var ingen kæreste, perfekt job eller et studie der blev passet.

Så jeg besluttede mig endeligt for at søge hjælp.

Fortsættelse følger.. 

2 kommentarer

  • Josephine B.

    TAK for det her indlæg ❤ Jeg har selv haft en spiseforstyrrelse, og det er så vigtigt at have andet end kroppen i fokus når det kommer til at kunne lide sig selv og det man ser i spejlet. Vigtigt emne! Glæder mig til at læse mere. Kh J

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HOME